Tandlæge

ib-vaaben-farve   

Dygtig tandlæge kollega søges

Er du den nye tandlæge i vores dejlige og velfungerende team? Hvis du er en engageret og fagligt dygtig tandlæge, som har mod og lyst til en masse spændende udfordringer i en alsidig kommunal tandpleje, så er det måske dig, som vi søger? Stillingen er ledig fra d. 1.5.2025 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er på 35 t/ugen, men evt. færre timer kan være en mulighed.

Vi forventer, at du har et positivt menneskesyn med hjerte og vilje til at arbejde med sundhedsfremme til gavn for tandsundheden hos børn og unge i Ikast-Brande Kommune. 

Som afdeling nyder vi at dele viden med hinanden. Vi har mentor ordning og sørger for et individuelt tilrettelagt introduktions program. Vi gør meget ud af sparring og faglig dialog, og det er muligt at dyrke særlige interesseområder. Vi prioriterer efteruddannelse og kurser højt, både interne og eksterne.

Tandplejen servicerer på nuværende tidspunkt godt 10.000 børn og unge mellem 0 og 22 år, hvoraf ca. 1300 behandles i privat praksis i Nørre Snede. 

Vi har desuden en super velfungerende voksentandpleje, hvor vi behandler vi ca. 160 omsorgspatienter og ca. 250 specialtandplejepatienter samt udfører tandpleje til udsatte borgere med særlige behov.  

Vi har nogle gode fysiske rammer med nyrenoverede klinikker i Brande og Ikast samt undersøgelses- og forebyggelsesklinikker i Bording og Engesvang. Vi har egen specialtandlæge i ortodonti, og vi udfører alle former for behandling, herunder kirurgi og tandbehandling på børn i generel anæstesi.

For at sikre den fælles tilgang til vores kerneopgave og mulighed for faglig sparring, så vil arbejdet foregå på både klinikken i Ikast og i Brande. 

Vi kan tilbyde dig:

  • et individuelt tilrettelagt introduktions program
  • et arbejde med børn og unge i en moderne kommunal tandpleje, hvor vi udfører alle former for behandling inden for pædodontien. Vi er fuldt digitaliseret både med patientjournal (TK2), røntgen, CBCT og scanner.
  • mulighed for at arbejde sundhedsfremmende og efter principperne om non operativ cariesbehandling.
  • mulighed for at arbejde med unge voksne patienter mellem 18 og 22 år og udføre de behandlinger, som er specifikke for denne gruppe.
  • mulighed for at arbejde med andre voksne patienter med særlige udfordringer.

Vi forventer:

  • at du har lyst til at arbejde med børn og unge
  • at du evt. har mod på at arbejde med vores specielle voksne målgrupper 
  • at du har et godt humør og en masse gå-på-mod
  • at du kan lide en travl hverdag
  • at du er fleksibel og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • at du kan arbejde i flere teams og på flere klinikker
  • at du loyalt vil arbejde i henhold til Tandplejens strategier

Om os:

  • vi er en arbejdsplads med 34 engagerede kolleger, heraf 8 tandlæger og 1 specialtandlæge - et godt samarbejdsklima, kollegialt netværk, en masse at lave og en uhøjtidelig omgangstone.
  • en tandpleje, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på egen funktion.
  • gode muligheder for faglig og personlig udfordring og udvikling. Vi anser faglig sparring for et ’must’.

Hvis dette har vagt din interesse, så hører vi gerne fra dig! 

Du er også meget velkomme til at kontakte os, hvis du ser muligheder, som ikke lige fremgår af opslaget.

Løn og ansættelsesforhold:

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Der vil i denne stilling blive indhentet børneattest.  

For yderligere information: 

Se tandplejens hjemmeside.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overtandlæge Helle Lorentzen tlf. 9960 4601 eller på mail: helor@ikast-brande.dk

Ansøgningsfrist:

Tirsdag d. 25.3.2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgning med relevante bilag inc. eksamensbevis fremsendes via link.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: 35 timer
Ansættelsessamtale: Afholdes løbende
Ansættelsesstart: 01-05-2025
Kontaktperson:
Helle Bruun Lorentzen +4521545433
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6 - 7430 Ikast
Tlf: 9960 4000